DrømmeDøden

DrømmeDøden

Et Nordisk drama om en skrøbelig union

DrømmeDøden er en ny storladen opera om stormende magtbegær og grænseoverskridende forvandlinger i en kompleks kamp om indflydelse og udødelighed.

I centrum står unions-arkitekten Dronning Margrete den Første og Nordens gennem tiderne største projekt, Kalmarunionen

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“DrømmeDøden er et godt bud på årets mest medrivende kammeropera herhjemme”
– Kristeligt Dagblad
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Det er en intens og fascinerende oplevelse!”
– Ascolta / Operaens Venner

Ny nordisk opera

Med et blik på den fælles nordiske historie, tager DrømmeDøden os med til dramatiske perioder i senmiddelalderen og renæssancen. Vi følger Dronning Margrete den Førstes vandring fra livet til døden og ind i en hallucineret forvandlingsakt, ledsaget af Sømanden, ’Trickster’.  Han styrer skæbnens stormfulde skib og drejer tidens hjul.
Vi spejler os i historiens vingeslag med kraftfulde kvindeportrætter; deres indflydelse og gerninger flettes sammen i et makabert drømmespil. Alt sammen i et sanseligt samspil med et klangligt storladet og rytmisk medrivende lydunivers skabt af sangere, strygere og slagtøj.
DRÖMDÖDEN är en spegling mot vår tid där makt, manipulation och politik styr våra liv, nu som då.”  Michaela Granit, SE

 Co-producent: Den Ny Opera

Turné og billetsalg 2022

Den Ny Opera

8. og 9. maj — Esbjerg Musikhus

Folkoperan

19. - 24. maj — Stockholm

Det Kgl. Teater

29. maj - 5. juni — Skuespilhuset

Kommer snart

19. juni — Hallland

Kalmar slott

28. og 29. juni — Kalmar

Et stærkt kunstnerisk hold

Dansk / svensk samarbejde
Kammeroperaen DrømmeDøden/DrömDöden er skabt i et unikt dansk svensk samarbejde:
  • Den prisbelønnede og evigt overraskende forfatter og dramatiker Merete Pryds Helle (DK), der med frygtløs ærlighed igen og igen fanger os ind i hendes både rystende og håbefulde fortællinger ved hjælp af sit levende sprog. http://www.mereteprydshelle.dk
  • Komponist og cellist Josefine Opsahl (DK) der med sine kun 30 år allerede har placeret sig internationalt. Hendes talent spænder vidt og hendes nysgerrighed, engagement og appetit på livet og kunsten giver hendes musik en sjælden tiltrækningskraft. Josefine har lige modtaget Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris og Sonning Fondens Talent pris . http://josefineopsahl.dk
  • For iscenesættelse og dramaturgi står den svenske teater klippe Michaela Granit (SE). Michaela er en anerkendt teater instruktør med international rækkevide, som bevæger sig frit mellem kunstarterne drama, dans, musik og film. Michaela er rost for sine innovative iscenesættelser på store nordiske scener, som bl.a Dramaten, Stadsteatern i Stockholm, Svenska Teatern i Helsingfors og Norske Riksteatern.  Senest aktuel på Helsingfors Stadsteater og Norrbottensteatern.
    http://www.michaelagranit.se
  • Med sig har Michaela bragt scenograf og kostumedesigner Karin Lind (SE). De to har samarbejdet i mange teateropsætninger i Norden og Karins sideløbende arbejde som billedkunstner i kunstnerduoen Simka giver hendes blik på teatret et spændende løft. Karin har arbejdet internationelt og nationalt siden 1992 og lavet over 130 produktioner for både opera, dans og teater: bla.  Kgl. Operan i Stockholm, Dramaten, Stockholms Stadteater, National Teaterne i Oslo, Svenska Teatern i Helsingfors, Betty Nansen i KBH, Cullbergbaletten, Göteborgs Operan og Stadsbaletten i Berlin. http://www.simka.se
  • Lysdesigner William Wenner (SE) har siden 1982 skabt lys til over hundrede produktioner indenfor teater, opera, dans, koncerter, kunstudstillinger, museer og musikvideoer både nationalt og internationelt.
  • Maske og dukkemager Per Christensen (DK) er også uddannet maskør fra Dramatiska Institut, Stockholm.  Maskerne er skabt i samarbejde med instruktør, scenograf og ikke mindst sangerne.
    Per Christensen har arbejdet med film og TV, på mange danske teatre og ikke mindst en lang række børneteatre.
  • Bevægelses- og koreografikonsulent er Simon Granit Ossoinak (SE). Han er uddannet hos Cirkus Cirkör og ved kunstuniversitetet Codarts Rotterdam, med speciale i danseakrobatik. Simon har i løbet af en uge i samarbejde med Michaela Granit skabt og forstærket det fysiske sprog som anvendes i forestillingen ved hjælp af en kombination af bevægelsesteknik, koreografi og dramaturgi. www.simongranit.com

Om Musikken v. komponist Josefine Opsahl

Lyduniverserne tager afsæt i Merete Pryds Helle’s sanselige libretto med brug af nordiske naturmaterialer, råstoffer og sprog, og lader således træ, metaller, dyreskind, konsonanter, klirrende mønter og pergament konstituere klanggrundlaget for arier, scener og fortælling.

I karaktererne, såvel som i musikken, udforskes og udstilles forskellige kulturelle karaktertræk ved en refleksion over forskellige nordiske regioners folklore, sang -og musiktradition.

Med Forankring i den nordiske råstoflige historie, frisættes udtrykket i mødet mellem datiden og nutidens instrumentarium og bevæger sig ind i et nyt minimalistisk tonesprog og en moderne tid.

Medvirkende

Sangere
Elsebeth Dreisig
Sebastian Duran
Kristine Nowlain
Francine Vis
Steffen Bruun

Musikere 
Josefine Opsahl, cello
Ying-Hsueh Chen, slagtøj
Erik Danciu, violin
Erik Brodin Higgins, bas

Lys: William Wenner
Bevægelses- og koreografikonsulent: Simon Granit Ossoinak
Masker & Dukker: Per Christensen

Produktionschef: Bert-Åke Persson
Produktionsleder & marketing: Andreas Sveistrup
Instruktør ass./ forestillingsleder: Ida Pontoppidan
Lys- & lydtekniker: Michael Østerz
Kostumiere: Mika Luther
Sminke: Marie Louise Poulsen

NordicOpera samarbejder i dette projekt med Den Ny Opera i Esbjerg, hvor operaen får premiere d. 8. maj 2022.
I Skuespillerhuset i KBH spiller DrømmeDøden som en del af K:Selekt, som er et samarbejde mellem Det Kgl. Teater og Statens Kunstfond om at styrke udviklingen på tværs af strukturer, genrer og til gensidig inspiration i det danske scenekunstmiljø.

Tak til